Oprah Winfrey om TM: “Jeg er et 1000% bedre menneske når jeg gør det”

I et interview med dr. Oz fortæller Oprah om da hun lærte Transcendental Meditation og betalte for at alle 400 ansatte i hendes firma kunne lære TM, og om de forandringer det har ført med sig.

“Klokken 9:00 om morgenen og 16:30 om eftermiddagen holder vi pause i arbejdet for at meditere, lige meget hvad vi har for” siger Winfrey. ”Og du kan ikke forstille dig den forskel det har gjort – folk der plejede at have migræne, får det ikke mere. Folk sover bedre, de har det bedre med hinanden og samarbejdet er blevet meget bedre. Det har været helt utroligt.” Om sig selv siger hun, at hun er blevet et 1000% bedre menneske, fordi hun med TM kommer i kontakt med noget der er større end hende selv.

Oprah blev opmærksom på TM da hun lavede en dokumentar om TM-samfundet i Fairfield, Iowa i USA. Det 45 minutter lange program viser en entusiastisk Oprah der tydeligvis var duperet af lokalsamfundet, der er kendt for sin lave kriminalitet, Maharishi-skolens iøjnefaldende resultater, grønne teknologier, en interesse for sund livsstil, sunde fødevarer, sund arkitektur og en utrolig iværksætterånd. Fairfield er også kendt for sine mange succesrige små virksomheder.