Ifølge den gængse forståelse er meditation en metode for sindet at opnå indre stilhed. Det formoder man kan ske ved at tvinge sindet til at blive stille, ofte ved at koncentrere sig om et ord, en lyd eller et punkt. En anden metode er gennem visualiseringsteknikker. Sindet kommer dog hurtigt til at kede sig ved en sådan praksis og vil ønske at bevæge sig i en anden retning, men får så ordre om at blive og fastholde fokus.
På et tidspunkt bliver sindet så udmattet af den krævende koncentration, at det står af. På den måde kan man (muligvis) få dybere erfaringer, selv om sindet som regel er så udmattet at disse erfaringer sjældent er særligt klare.
En meditationsproces af den type kræver således en del anstrengelse og disciplin. Den generelle opfattelse var derfor, at kun munke kunne tillade sig at bruge så mange timer hver dag på at meditere, og derved håbe på at få “højere” oplevelser. På den måde endte en oplevelse, som er blevet beskrevet i de smuk vendinger mange gange op gennem tiden, med at have meget lidt praktisk værdi i hverdagen. Det blev simpelthen anset for vanskeligt at opnå denne erfaring.
Men fra Himalaya i Indien dukkede der omkring 1955 en person op med en helt anden forståelse af meditation. Det var en ung videnskabsmand, der efter at have studeret vestlig videnskab, havde tilbragt 13 år hos en tidens mest betydningsfulde vediske lærere, og fra ham havde han lært, hvordan meditation i virkeligheden skulle praktiseres.
Gennem sine studier hos sin læremester og gennem sine egne erfaringer blev den unge studerende klar over, at sindet kun kan opleve indre stilhed, hvis det ikke anstrenger sig. Det er tværtimod den mest tiltrækkende åndelige erfaring man kan have, og kan beskrives som at komme “hjem”, og giver en oplevelse af ens egen ubegrænsede natur og indre styrke.
Det er sindets natur at være tiltrukket af følelsen af lykke. Alle steder søger vi efter lykke, i forholdet til andre, i anskaffelsen af et større hus, eller i en bedre karriere. Alt hvad vi gør, gør vi for at blive lykkelige; det er den ultimative drivkraft. Sindets sande natur, dets hjem, er en tilstand af ren lykke og sindet vil derfor automatisk søge mod det når muligheden er der. At forcere og tvinge sindet for at opnå den tilstand virker modsat. Den eneste måde hvorpå vi effektivt kan erfare denne indre virkelighed, er med en naturlig proces. Vi behøver bare at vise sindet den rigtige retning, så går det af sig selv.
Denne naturlige proces udtrykte den unge mand i en teknik, som han kaldte “Transcendental Meditation”. At transcendere betyder “at gå ud over”. Det er en proces der går ud over tankerne og ind i en tilstand af stilhed. Han fik teknikken af sin læremester, og takket være sin træning i en videnskabelige tankegang var han i stand til at analysere og strukturere undervisningen i den på en sådan måde, at alle kan lære at udøve meditationsteknikken. Ikke desto mindre har han altid insisteret på at der undervises i teknikken i hans læremesters navn, ikke i sit eget.
Den unge mand fik senere tildelt titlen “Maharishi”, der betyder “stor seer” på sanskrit. Hans Hellighed Maharishi Mahesh Yogi blev hans fulde titel.
Et af Maharishis væsentligste bidrag kom til senere, da han strukturerede en uddannelse til TM-lærer. Med den blev uddannede lærere i stand til at undervise i Transcendental Meditations-teknikken på den korrekte måde. Grunden til at metoden tidligere blev glemt var mangel på lærere, der præcist vidste hvordan der korrekt trin for trin skulle undervises i meditation. Historien har vist at det har været vanskeligt at undervise i teknikken på en sådan måde, så udøvelsen er fuldstændig naturlig og uanstrengt. Ellers ville den ikke være gået tabt. Den naturlige erfaring er meget subtil og individuel, og kræver en omhyggelig indføring ved en uddannet lærer (det er derfor TM ikke kan læres fra en bog). For at blive uddannet til TM-lærer kræves et kursus på fuld tid i næsten seks måneder. Maharishi har uddannet mere end 40.000 lærere fra hele verden. Denne uddannelse har vist sit værd, er blevet verificeret af forskning og erfaringer fra mere end 6 millioner mennesker der allerede har lært teknikken. TM-teknikken er let at lære, behagelig at udøve og giver hurtige virkninger indenfor alle områder af livet, fordi den sætter os i kontakt med kilden til alt liv. Det er formålet med egentlig meditation, dvs. meget mere end bare afslapning. Korrekt, uanstrengt meditation afdækker sindets sande natur, og vil sætter den enkelte i kontakt med Selvet. (se i kontakt med dit højere selv).
I løbet af de sidste 50 år har Maharishi genoplivet en lang række glemte metoder fra de vediske skrifter (verdens ældste videnstradition). F.eks. har han oplivet sundhedssystemet Ayur-Veda, og gjort verden opmærksom på det igen.
I år 2000 grundlagde han en global organisation for at gøre denne viden og disse teknikker mere tilgængelige. “Global Country of World Peace” er en non-profit organisation, hvis mål er at skabe store forbedringer i verden. Lederen af denne organisation er Maharishis efterfølger Maharaja Adhiraj Rajaraam. Han er en videnskabsmand, som under Maharishis vejledning opdagede en sammenhæng mellem strukturer i de vediske skrifter og strukturer i vores krop.
I denne gamle video fra et program sendt på Canadian National Television forklarer Maharishi hvad TM er.