I sin yderste konsekvens har TM potentiale til at ændre samfundet
Der er mange iøjnefaldende virkninger af erfaringen af at transcendere. Det fremgår af undersøgelser der viser at kroppens evne til at helbrede sig selv aktiveres, at hjernen kommer til at fungere på en mere kohærent og integreret måde m.m. Mange af disse virkninger er unikke for Transcendental Meditation.
Men, selv om effekten af TM for den enkelte er imponerende, så er de mest vidtrækkende implikationer af TM-teknikken dens samfundstransformerende potentiale.
I verdens ældste tekster, de gamle vediske skrifter, blev det allerede for flere tusinde år siden forudsagt, at en lille gruppe mennesker, ved at bruge teknikker til at transcendere, kan skabe en indflydelse af harmoni og neutralisere negative tilbøjeligheder i hele samfundet. Før i tiden havde grupper som munke og nonner i deres klostre i forskellige lande og kulturer muligvis en sådan funktion i samfundet, men mistede den da systematiske metoder til at transcendere gik i glemmebogen. Nu hvor vi har en enkel og effektiv metode til at transcendere med TM, bekræfter forskningen at der vitterlig er en sådan samfundsmæssig effekt.
Hvordan virker det?
Når vi springer i vandet, kommer vandoverfladen i bevægelse
At transcendere er som at springe i vandet. Lige meget hvor vi springer i, opstår der bølger i vandet. Vandets overflade kommer i bevægelse. Tilsvarende når vi giver sindet mulighed for at vende tilbage til sig selv og erfare ren bevidsthed, så levendegør vi vores bevidsthed og dens egenskaber. Disse egenskaber er beskrevet i den højeste menneskelige erfaring som enhed, positivitet og forbundethed. Alle de virkninger der kan måles under TM, især i hjernen (se Udvikling af hele hjernen), skyldes en levendegørelse af vores bevidsthed.
Men når vi springer i vandet, kommer der ikke kun bevægelse i vandet der hvor vi springer i, der spreder sig også ringe ud over hele vandoverfladen. Når vi transcenderer, bliver kvaliteter som enhed ikke kun oplivet i vores egen bevidsthed, men også i vores omgivelser. Effekten er måske ikke så stærk som i os selv, men alligevel er der en effekt og den kan måles.
Denne effekt var grundlaget for en ret absurd forudsigelse som Maharishi kom med i 1960’erne: Hvis 1% af befolkningen i en by eller et land begynder at transcendere regelmæssigt, vil det kunne måles i samfundet.
Det er som en elektrisk pære. Hvordan kan en lille pære oplyse et stort rum? Fordi pæren er forbundet med hele rummet gennem et elektromagnetisk felt. Pæren aktiverer ganske enkelt feltet, den skaber vibrationer, lysbølger. Disse lysbølger breder sig i hele feltet og hele rummet bliver oplyst. Når man slukker for lyset, forsvinder det elektromagnetiske felt ikke. Feltet er der altid. Men hvis det elektromagnetiske felt ikke længere er aktiveret i rummet, så henligger rummet i mørke.
Ligesom et rum kun kan være mørkt hvis der ikke er noget lys, kan sindet kun være negativt, hvis omgivelserne ikke er positive.
Vi kan se noget tilsvarende i samfundet. Det felt der ligger til grund for vores subjektive verden af tanker og følelser er der altid. Det er det fysikken beskriver som det forenede felt. Uden det felt ville der ikke findes liv. Men fordi vi har glemt hvordan man “tænder lyset” og hvordan man kan aktivere det felt i vores bevidsthed ved at transcendere, befinder samfundet sig i mørke. Når vi glemmer vores fælles, grundliggende natur, kommer kriminalitet, korruption, ulykker og mange andre former for negativ adfærd frem i samfundet.
Men det er ikke nødvendigt med lys over det hele for at oplyse en by. Nogle lys her og der er nok. Tilsvarende er det ikke nødvendigt at alle transcenderer for at oplive egenskaberne ved det transcendente alle vegne. Det kunne se ud til at det er tilstrækkeligt med én procent af befolkningen. “Lys” i menneskelig forstand er bevidsthed: Det er det der gør os menneskelige. I går kunne man måske ikke se noget forkert i at skade en anden for personlig vindings skyld. I dag føles det ikke længere rigtigt. Tanken om at begå en forbrydelse dukker ikke længere op. Lyder det ikke som en effektiv metode til at bekæmpe kriminalitet?
Forudsigelsen blev afprøvet i 1975 da Maharishi og Transcendental Meditation var allermest populære og så mange mennesker lærte teknikken (en halv million inden for et år i USA alene), at der i en række byer pludselig var mindst 1 procent af befolkningen der praktiserede TM. Forskere anmodede så FBI om kriminalitets-statistikker og så nærmere på hvorvidt der var en ændring i disse 1-procent byer i forhold til de tidligere tendenser i byerne, til kontrol-byer og til den generelle tendens i USA. Tallene viste et fald i kriminalitet på over 20% fra det ene år til det næste. Det var et signifikant fald, som ikke kunne være opstået ved et tilfælde (p <.001) – og som man heller ikke kunne finde en alternativ forklaring på. Adskillige undersøgelser har siden bekræftet resultaterne.
I 1978 tog Maharishi så det næste skridt. Fra de gamle vediske tekster genoplivede han nogle avancerede meditations-teknikker som folk kunne lære hvis de allerede praktiserede TM. Han kaldte disse teknikker for TM-Sidhi-programmet og Yogisk Flyvning. Især sidstnævnte teknik viste sig at have en meget speciel effekt på krop og hjerne.
Man havde observeret en omvendt sammenhæng mellem fysisk hvile og EEG-kohærens under TM (EEG kohærens måler i hvor høj grad hjernen fungerer som en helhed). Når kroppen kommer i en dybere hviletilstand, målt for eksempel ved pulsen, begynder hjernen at fungere på en mere sammenhængende måde – som en helhed. Under Yogisk Flyvning øges EEG-kohærensen endnu mere end under TM, men samtidig med at kroppen er aktiv (små hop) og pulsen stiger (se “lift” i grafen) (kilde International journal of Neuroscience). Dette gør at det transcendente bliver meget hurtigere integreret i en aktiv tilstand og at alle virkningerne af TM forstærkes.
Men Yogisk Flyvning viste sig også at have en langt stærkere effekt på samfundet, endda en kvadratisk øgning af effekten.
Der findes en lov indenfor fysikken der siger, at en bølges styrke stiger kvadratisk med dens højde. Det kan illustreres med følgende historie. Hvis 3 personer står ved bredden af en sø og skiftes til at hoppe i søen, så skaber det 3 bølger, hver med deres højde og rækkevidde og område af søen der bliver påvirket, før vandet falder til ro igen. Men hvis de 3 personer holder hinanden i hænderne og hopper i vandet sammen, så bliver de 3 individuelle bølger til én stor bølge. Og den bølge er 3 gange så høj, men breder sig over et areal der et vokset kvadratisk, altså et 9 gange så stort areal. Fænomenet kaldes konstruktiv interferens, idet de individuelle bølger forstærker hinanden, hvorved den samlede bølgeeffekt vokser med kvadratet på antallet af individuelle bølger.
Det samme fænomen kan ses med TM og Yogisk Flyvning. Hvis der i en by er 1% af befolkningen der praktiserer TM i hver deres hjem, svarer det til en masse mennesker der på skift hopper i søen og sætter vandoverfladen i bevælgelse. 1% er tilstrækkeligt til at sætte vandet i bevægelse og skabe en målbar effekt for hele befolkningen. Men hvis de i stedet praktiserer Yogisk Flyvning sammen i en gruppe, så svarer det til at alle holder hinanden i hænderne og hopper i vandet samtidig. Så i stedet for 1% af befolkningen er det nu kun nødvendigt med kvadratroden af 1% for at få den samme målbare effekt.
Det førte til den meget specielle hypotese at en lille gruppe mennesker der praktiserer Yogisk Flyvning sammen, vil have en positiv indflydelse på millioner af menneskers måde at tænke og handle på.
Fordelen ved denne hypotese er at den er forholdsvis let at efterprøve. Et typisk eksperiment foregår således:
1. Forskerne vælger et område med høj social stress, for eksempel en by med høj kriminalitet eller måske endda en krigszone, og hvor situationen kun ser ud til at blive værre, så ingen ved deres fulde fem ville forvente en bedring.
2. Forskerne forudsiger så offentligt at situationen forventes at blive bedre når de Yogiske Flyvere ankommer: at krige vil stoppe, kriminaliteten vil falde, aktieindekset vil stige m.m. Man vil kunne sætte præcise start- og slutdatoer på eksperimentet. Man vil også kunne forudsige at situationen bliver forværret igen, så snart de Yogiske Flyvere forlader stedet. Og det skal være helt klart før eksperimentet hvordan man vil måle eventuelle ændringer.
3. På forsøgets startdato ankommer de Yogiske Flyvere. De holder sig på deres hotel, med så lidt kontakt med omverdenen som muligt og på slutdatoen forlader de området.
4. Efterfølgende undersøger forskerne om der rent faktisk var en effekt, som regel ved hjælp af uafhængige kilder, som offentlige statistikker eller artikler i velrenommerede aviser.
Videnskabeligt underbygget af over 50 forsøg
Den slags forsøg er blevet lavet, ikke blot én eller to gange, men over 50 gange forskellige steder i verden. Hver gang gik forudsigelserne ikke kun i opfyldelse, mange gange var forskellen så signifikant at tidligere statistikker blev brudt, såsom et rekordstort fald i kriminalitet eller trafikulykker, en rekordstor stigning i aktieindekset (en indikation af øget investor-optimisme) m.m.
For eksempel fandt 7 på hinanden følgende forsøg sted i Libanon fra 1981 til 1983, en periode med konstant borgerkrig. Hver gang blev det forudsagt på forhånd at krigshandlinger ville aftage og data viste at under de 7 forsøg faldt antallet af krigsofre med næsten 80%. Chancen for at så stor en forandring forekommer tilfældigt 7 på hinanden følgende gange, er mindre end 1 ud af 10.000.000.000.000.000.000. For bedre at kunne forestille sig hvad det betyder, så er chancen for at man vinder i Lotto i denne uge omkring 200 milliarder gange større.
Et andet forsøg giver en indikation af hvor omkostningseffektiv denne teknologi kan være. I marts 1988 kom en gruppe personer i landsbyen Skelmersdale, i nærheden af byen Merseyside i England, med en usædvanlig forudsigelse på lokal-tv. En gruppe på 150 personer ville praktisere Yogisk Flyvning sammen og resultatet ville være, forudsagde de, at kriminaliteten ville falde signifikant i hele Merseyside, en by med over en million indbyggere. Der var selvfølgelig ikke ret mange der tog den forudsigelse alvorligt, da kriminaliteten i området, på trods af stadigt stigende udgifter til kriminalitetsbekæmpelse, bare steg og steg. På tidspunktet for forudsigelsen havde Merseyside den tredjehøjeste kriminalitet i England.
At nedbringe kriminaliteten med 60%, til en pris der ligger 99% under prisen på gængse metoder? Et mirakel?
Men så snart forsøget startede, vendte tendensen med en stadigt stigende kriminalitet. Fem år senere, i 1992, havde Merseyside den laveste kriminalitet i hele England. Kriminaliteten var faldet med 40% i forhold til tidligere og med mere end 60% når man tog højde for den generelle udvikling i England. Med en gruppe på kun 150 yogiske flyvere blev 225.000 lovovertrædelser forebygget i løbet af en periode på 5 år og med en besparelse for skatteyderne på 1,2 milliarder pund (over 12 milliarder kroner). Det blev beregnet at for hver time hvor en yogisk flyver praktiserede sit meditationsprogram, sparede lokalregeringen 40.000 kr. på omkostninger relateret til kriminalitet (uden at medregne de menneskelige omkostninger). De yogiske flyvere var alle frivillige, men selv hvis de fik betaling for deres indsats (lad os sige 200 kr. i timen), ville udgifterne være 99,5% lavere end med de gængse metoder og samtidigt give en mere effektiv forebyggelse af kriminalitet.
Og nedbringelse af kriminaliteten var kun en af de variabler der blev bedre. Antallet af trafikulykker faldt også, økonomien blev bedre og forureningen aftog.
Disse og 20 andre undersøgelser er nu blevet publiceret af nogle af verdens mest prestigefyldte samfundsvidenskabelige tidsskrifter. Et videnskabeligt tidsskrifts omdømme afhænger af de artikler det udgiver og derfor udgiver tidsskrifterne kun forskning der lever op til de mest stringente forskningskriterier. Man kan finde beskrivelser af disse publicerede forskningsartikler på TM-siden under Publicerede artikler om TM og Yogisk Flyvning.
Siden opdagelsen af effekten af grupper af yogiske flyvere i 1980’erne har det primære mål for Maharishis verdensomspændende organisation været at oprette grupper af yogiske flyvere der er store nok til at skabe en positiv effekt i hvert eneste land i verden, foruden flere kæmpegrupper der er store nok til at påvirke hele verden. Så længe disse grupper ikke er statsstøttede, betales dette med midler fra TM-organisationen samt fra private sponsorer. Så når man betaler for at lære Transcendental Meditation, bidrager man derfor også til et større formål for hele verden.
TM-organisationen er ved at opbygge en sådan supergruppe på 9000 vediske eksperter i hjertet af Indien, hvor man har købt 800 hektar jord for at kunne bygge en hel by. På nuværende tidspunkt er der 2.500 eksperter der får løn for at skabe en indflydelse af kohærens i verden som deres arbejde. Deres løn betales af TM-organisationen og ved hjælp af gaver fra private sponsorer.
TM kan indføres i samfundet på et individuelt plan – man får den samfundsmæssige gevinst gratis med i købet
Grupper af yogiske flyvere kan oprettes på mange forskellige måder i det enkelte land, f.eks. i uddannelsessystemet, hvor skolebørn praktiserer teknikken i begyndelsen og slutningen af skoledagen, i virksomheder, hvor medarbejderne praktiserer Yogisk Flyvning som en del af deres arbejdsdag, i politiet, hvor der på den måde bruges mere tid på at forebygge kriminalitet end på opklaring, i fængsler, hvor TM og Yogisk Flyvning kan anvendes til rehabilitering af indsatte eller ved at oprette en fredsskabende gruppe i militæret, som det er ved at ske i en række lande….
Sådanne projekter har et stort potentiale. I skolerne bliver eleverne mere intelligente og kreative. Disciplinen bliver bedre og både elever og lærere er gladere og mere afslappede. Elevernes interesse for at lære vokser og de får bedre karakterer. For lærerne bliver det mere tilfredsstillende og mindre stressende at undervise. I virksomhederne bliver medarbejderne mere produktive og selvom de bruger en del af arbejdstiden på at meditere, kan de producere mere end før. I fængslerne giver TM håb om en effektiv rehabilitering, baseret på en signifikant nedgang i tilbagefald til kriminalitet efter løsladelse (recidivrate). Men udover den personlige gevinst skaber gruppen en indflydelse af kohærens og positivitet der breder sig som ringe i vandet i det omgivende samfund.
Dette er hovedårsagen til, at blandt andet David Lynch Foundation i USA er villig, så vidt som midlerne rækker, til at støtte et TM-projekt i én skole i hvert land, fordi én skole som regel er tilstrækkeligt til at skabe en positiv effekt i hele landet. For eksempel vil Danmark kun have behov for 236 yogiske flyvere for at skabe en målbar positiv effekt for hele landet (236 er kvadratroden af 1% af de 5.6 millioner indbyggere i Danmark). Én skole ville være en god start.
For mere om forskningen i de samfundsmæssige virkninger af TM (også kaldet “Maharishi-effekten) gå til:
Forskning i den samfundsmæssige effekt af TM om forskningen i 1%-effekten .
Forskning i den samfundsmæssige effekt at Yogisk Flyvning om forskningen i kvadratroden af 1%-effekten med grupper der praktiserer TM-Sidhi-programmet og Yogisk Flyvning.
Publiceret forskning i TM og Yogisk Flyvning: Al forskning der er blevet publiceret i videnskabelige tidsskrifter (nogle af de 20 undersøgelser, flere bliver snart føjet til).
Samfundsudvikling og kollektiv bevidsthed
Se her for en dansk rapport om hvordan man kan skabe øget velfærd og samtidig opnå markante besvarelser i samfundsøkonomien.