Noget af det første mange nye TM-udøvere lægger mærke til, er at at de sover bedre.
Noget af det første mange nye TM-udøvere lægger mærke til, er at de sover bedre. Søvnproblemer kan ofte være forbundet med stress, og det er man i stand til at give en mere videnskabelig forklaring på i dag.
En af de mest almindelige årsager til søvnproblemer er et unormalt lavt niveau af “lykkehormonet” serotonin. Og det har stress en stor indflydelse på. Når nervesystemets normale funktion bliver forstyrret, falder produktionen af serotonin. Udøvelsen af Transcendental Meditation ser ud til at øge serotonin-niveauet og samtidig ser mængden af stress-relaterede hormoner ud til at falde (se at transcendere = indre fred og lykke). Og det påvirker mange områder af livet, især søvnkvaliteten.
Når vi aktiverer kroppens evne til at helbrede sig selv (se hvorfor er TM så effektiv mod stress?), oplever vi måske at vi sover bedre. For mere information om effekten af TM på søvnproblemer, gå til læger besvarer spørgsmål om TM og søvnløshed
Forskning
Den første undersøgelse af virkningerne af Transcendental Meditation på søvnløshed var en lille undersøgelse på University of Alberta i Canada. En gruppe patienter der led af søvnløshed, blev bedt om at registrere den gennemsnitlige tid det tog dem at falde i søvn i 30 dage forud for deres TM-indlæring, og i 30, 60 og 90 dage efter. Den gennemsnitlige indsovningstid faldt fra 75,6 minutter til 15 minutter og forblev stabilt der (p <.001). En efterfølgende undersøgelse viste at også på længere sigt, efter 1 år, forblev indsovningstiden stabil omkring de 15 minutter. Ref.Scientific Research on TM, Collected Papers vol 1: 41 pp 296-298
En større undersøgelse, foretaget af det japanske arbejdstilsyn, konkluderede at 427 Sumitomo-medarbejdere der lærte Transcendental Meditation, faldt hurtigere i søvn efter 3 måneder end kontrolgruppen på 308 arbejdere på samme arbejdsplads . (p <.01) Ref. Japanese Journal of Public Health 37 (10 Suppl.): 729