George Lucas

George Lucas lærte Transcendent Meditation for over 40 år siden. Internettet er fyldt med rygter om at begrebet “The Force” i hans Star Wars film var inspireret af Maharishis “Videnskaben om Kreativ Intelligens”, den teoretiske baggrund for Transcendental Meditation (hvor der også tales om at være i kontakt med ens “højere selv”). George Lucas har fornylig givet sin fulde støtte til David Lynch Foundations initiativer. En video er blevet udgivet på hans Edutopia-projekts hjemmeside (George Lucas Educational Foundation) om den store succes Transcendental Meditation (Stille Tid) har haft på en skole i San Francisco (se TM Edutopia Video).

Chefredaktøren for Edutopia sagde efter sit besøg på skolen i San Francisco, hvor TM er en del af skoledagen: “Ind imellem når man besøger en skole med succes, ser man noget der får én til at måbe, noget så ekstraordinært, at man må standse op og sikre sig at det man så, nu også er det det ser ud til at være.”