At transcendere… og følelsesmæssig stabilitet

Under stress slår hjernens pandelapper fra – at transcendere slår dem til igen

Nyere hjerneforskning forklarer hvordan stress slukker for hjernens normale måde at fungere på og udløser en mere impulsstyret adfærd.

Pandelapperne – den del af hjernen der ligger lige over vores øjne – er ansvarlige for vores “højere tænkning” – langsigtet planlægning, impulskontrol og vurdering af hvorvidt noget er rigtigt eller forkert. Denne del af hjernen kaldes undertiden for ”hjernens direktør”, eftersom de fleste beslutninger træffes der. Pandelapperne er den del af den menneskelige hjerne, der især adskiller os fra dyrene.

Den normalt fungerende hjerne 

Når hjernen fungerer normalt, strømmer der information ind via sanserne, som så sendes til pandelapperne for at blive behandlet der, hvorefter information om de beslutninger der bliver truffet, sendes videre til det motoriske system der får de relevante muskler til at reagere.        

Hjernen under stress

Hvis man er stresset, ændrer denne informationsstrøm sig. Informationerne går udenom pandelapperne og strømmer direkte fra sanserne til det motoriske center.

Der er en god grund til at vores hjerne fungerer på den måde. Når vi f.eks. krydser en vej og ser en bil nærme sig i høj fart, nytter det ikke at skulle bruge tid på at overveje på hvordan man skal reagere. Vi er nødt til, impulsivt, at komme af vejen med det samme. Der er ikke tid til at tænke. Så den mekanisme der slår pandelapperne fra når vi er under stress, er der for at beskytte os.

Men mekanismen er ikke beregnet på en kronisk stress-tilstand. Hvis man er under vedvarende stress, bliver pandelapperne mere og mere forkrøblede. Og det resulterer i en kortsigtet måde at tænke på. Folk begynder at opføre sig mere som dyr end som mennesker. De kan ikke længere se eller vurdere de langsigtede konsekvenser af deres handlinger.

Det har længe været kendt at manglende følelsesmæssig stabilitet er forbundet med stress, men nu kan det forklares videnskabeligt. Stress får den forreste del vores hjerne, den del af hjernen, der er ansvarlig for vores følelsesmæssige stabilitet, til deaktivere sig selv – for mere information om hvordan stress påvirker hjernen, se Impulsivitet). Kronisk stress kan få amygdala – den del af hjernen, der styrer frygt, vrede m.m. – til at være aktiv hele tiden.

At transcendere aktiverer den forreste del af hjernen

Når man transcenderer, kommer kroppen i en dyb hviletilstand og det giver den mulighed for at fjerne selv dybt rodfæstede spændinger – og også at aktivere den forreste del af hjernen. Det kan måles, for eksempel ved hjælp af neural billeddannelse, der måler blodgennemstrømningen i hjernen. Aktiviteten i thalamus (der er relateret til kropsfunktioner) reduceres, hvilket er tegn på en tilstand af afslapning, samtidig med at aktiviteten i pandelapperne stiger.

Disse ændringer i hjernen ser ud til at være unikke for oplevelsen af at transcendere. Almindelig afslapning, som opleves med mange andre meditations- eller afspændingsteknikker, viser ikke samme grad af ændringer.

Ikke blot aktiveres den forreste del af hjernen når man transcenderer, forbindelsen med andre dele af hjernen, som blev afbrudt da man var under stress, bliver genoprettet. Det kan måles med EEG kohærens målinger – for mere information se At transcendere = udvikling af hele hjernen.

Oplevelsen af at transcendere er en oplevelse af tiltagende indre ro og følelsesmæssig balance.

Effekten på hjernen af at transcendere er modsat det der sker, når man er stresset. At transcendere øger aktiviteten i den forreste del af hjernen og giver amygdala en pause fra dens tilstand af hele tiden at være “tændt”. Jo mere vi oplever den tilstand, jo mere bliver hjernen vant til den og det fører til større følelsesmæssig stabilitet.